2014 Eventyrteatrets efterårsforestilling ”De vises sten”

Igen i år viste vejret sig fra sin bedste side, da vi, min datter Diana og jeg, gik mod Tivoli og Glassalen for at anmelde årets forestilling fra Eventyrteatret.
Der er noget helt specielt og meget magisk ved at gå gennem Tivoli, når der er helt lukket. Lyden fra diverse hvin og elektroniske lyde, er erstattet af glæde og forventningsfulde snakken fra de mange publikummer, der stille går mod Glassalen. Vi møder på vores vej langs alleen en masse unge Eventyrbørn, der byder os velkommen – noget, som jeg ville ønske alle kunne opleve, for både Diana og jeg følte os meget taknemmelige for at få denne oplevelse.I år har jeg besluttet mig for ikke at blive blæst omkuld af begejstring og forundring over disse talentfulde unge skuespillere, der virkelig kan alt. Nu har vi været tilskuere til nogle fantastiske produktioner de sidste par år, så nu er forventningerne skruet helt op – så må vi jo se, om skuespillerne kan leve op til disse forventninger.Selve handlingen:
Vi ser en hospitalsseng, hvor der ligger en pige. Pigen Liv (spillet af Iris, som Diana og jeg havde et lille interview med sidste år) er syg. Udenfor tordner og regner det, og for at blive lidt mindre nervøs for den kommende undersøgelse, overtaler hun sin læge til at fortælle om de vises sten, en historie som lægen har fortalt mange gange før. Liv venter også på sin storebror Kim, som har lovet at komme for at besøge hende, og da han endelig kommer, våd af regnen, lover han hende, at han nok skal finde de vises sten, så hun kan blive rask. Men er det nu et løfte, han kan holde?

Livs læge, der viser sig at have en plan med at fortælle historien om de vises sten, sender Kim afsted (på en temmelig smart måde) til Indien, og så sker der ting og sager.

Kim lander lige midt på en markedsplads, hvor gadehandlere, gøglere og tyve går rundt, og da han spørger om vej til de vises sten, bliver han præsenteret for Tiggerprinsen Seth. Han beslutter sig for at hjælpe Kim ind på paladset, hvor der kommer en masse rige gæster i anledning af brylluppet mellem Maharajahens søn Prins Rani, der er en værre tudeprins og den smukke og kloge Prinsesse Pari. Ingen af dem vil dog giftes med hinanden, og hvad gør man så?

Maharajahen er pænt svagsynet, hvilket kommer Kim og hans nye venner til gode senere i historien. Men det er ikke godt for diverse livvagter og dansepiger, der bliver truet med at få hugget hovedet af, en beskæftigelse, som både Maharajahen og hans søn nyder.

I Indien møder vi også de to guder Shiva, skabelsens og ødelæggelsens gud, og Kali, tidens og dødens gud. De to guder må samarbejde for at det hele, skal blive godt til sidst, men vil disse to guder hjælpe hinanden? Og hvad skal de dog gøre for at Kim fra det kolde nord, kan hjælpe sin lillesøster på et sygehus? Det må man i Eventyrteatret for at opleve, men lidt kan jeg da godt afsløre, og det er at Alkymisten, der har en meget nær lighed med Livs læge, overtaler Kali til at gøre et forsøg med at stoppe tiden.
Jeg kan fortælle, at det ender med, at Kim får fat i de vises sten – på en meget utrolig og gennemtænkt måde, og så er det bare tilbage til Danmark, eller er det?

 

Kim går nemlig hen og forelsker sig i Prinsesse Pari, men hun forelsker sig i Tiggerprinsen Seth, og hvad gør man så?  Guderne Shiva og Kali kommer på banen og giver Kim et valg. Hvis Shiva får stenen, så vil Kim få Prinsesse Pari, men hvis Kali får stenen, vil hun gøre Kims søster Liv rask – hvad gør en forelsket ung mand så?
Jeg kan og vil ikke give svaret her, for man må og skal se dette fantastiske eventyr i Glassalen. Men lidt kan jeg løfte sløret for, nemlig, at jeg var begejstret mere end jeg kan udtrykke med ord.
Jeg har ikke nævnt Tiggerprinses entre på slottet, klædt som den smukkeste dansepige som Maharajahen nogen siden har set, og grunden til dette er, at jeg mangler ord i beskrivelsen. Jeg var færdig af grin, jeg lo så højt, så min datter mellem hendes grineanfald spurgte mig, om jeg var OK.

En fantastisk sammenhængende historie
Jeg ved ikke helt, hvad der rammer mig, når jeg oplever Eventyrteatret. Jeg bliver tryllebundet, og kan stadig ikke forstå, hvordan disse unge musical performere kan det, de gør. De er eminente, de udstråler glæde og engagement og de viser, at de kan og tør.
Vi oplevede et skuespil, der hang fantastisk godt sammen, og et enkelt skulderklap skal der være til både tekstforfatter og komponist, for hold da op, hvor er det endnu et pragtstykke, de har stykket sammen. De har virkelig formået at få hele salen med, man bliver som draget ind i fortællingen, og jeg kan ikke med min bedste vilje forstå, at de fleste på scenen er skolebørn, og så fantastisk dygtigt formidler de, og giver os alle en oplevelse. Det er en oplevelse, som jeg er taknemlig for, men også en oplevelse som endnu engang sætter makkerparret Gunvor Reynberg og Christian Dahlberg på en umulig opgave – de skal jo til det igen og igen.

Musikken i forestillingen er et kapitel for sig selv. Vi får serveret det ene pragtnummer efter det andet, og det er i skrivende stund svært at vælge, hvilket der er det bedste. Sangene falder godt sammen med handlingen, ja faktisk understøtter de handlingen på bedste måde, så forestillingen går op i en højere helhed.

Forestillingen kan anbefales
Selvfølgelig kan jeg kun kaste mig på knæ for Eventyrteatret og ”De vises sten” –  de vises sten, de er fundet nemlig af Eventyrteatret og disse fantastiske talentfulde unge mennesker, der gang på gang overrasker mig. Jeg troede ikke, at jeg ville blive overrasket, men jeg burde jo have sagt mig selv, at jeg endnu engang ville komme til kort overfor Eventyrteatrets børn og unge, der bare giver os alle en oplevelse uden sidestykke.
Tag en tur i det smukke efterårs Tivoli, oplev Halloween og se forestillingen ”De vises sten” med Eventyrteatret, jeg kan ikke forestille mig en mere perfekt dag.

Når selv en anmelder bliver mundlam, så er det vist mere end godt. Det er perfekt.

Jeg tror, at jeg har sagt det før, men jeg siger det gerne igen. Hvis disse unge talentfulde Eventyrbørn og unge ikke alle går musical og skuespilvejen, så kommer jeg efter dem, og personligt guider dem hen, hvor de hører til.
I programmet er der en super god artikel om Kalis kostume og tankerne bag, så køb programmet til forestillingen, der er masser af flotte billeder så man også efter forestillingen kan mindes dette mesterværk.
Behøver jeg at sige, at jeg både købte CDen med musikken til forestillingen samt 2 nye billetter, så min datter og jeg skal begejstres igen i Glasalen her i efterårsferien.

6/6 stjerner med en ekstra stjerne til manuskriptforfatter Gunvor Reynberg, Komponist Christian Dahlberg og kostumedesigner Christine Brinckner. Vi var vilde med fortællingen, musikken og de smukke kostumer, så Diana og jeg ender med at sprænge skalaen og kaster 7/6 stjerner efter Eventyrteatrets ”De vises sten”
– vi ved ganske enkelt ikke hvordan, Eventyrteatret kan komme igen efter dette pragtstykke – men det sagde vi vist også sidste år og forrige år.
Eventyrteatret spiller frem til d. 19. oktober i Glassalen i Tivoli. Indgang til Tivolis smukke Halloween er med i prisen, når man køber billet til forestillingen.

Læs mere om Eventyrteatret på www.eventyrteatret.dk.
Billetter kan købes på www.billetnet.dk, www.billetlugen.dk og på Eventyrteatrets hjemmeside.
God fornøjelse.

Tina Magling
Oktober 2014