Anmeldelse af Prinsen af Egypten På Det Kongelige Teater 2019
Fredericia Teater har endnu engang valgt at sætte en af deres helt store publikumssucceser op på Det Kongelige Teater. Denne gang er det Prinsen af Egypten, og det bliver spændende at se, om disse nye og helt unikke rammer, vil gøre noget interessant for forestillingen, en forestilling som vi, da vi så den i Fredericia Teater, blev voldsomt begejstret for.
Vi ankommer til Det Kongelige Teater og vores forventning er helt i top – ikke kun er det første gang, at vi skal opleve en forestilling på dette helt eminent imponerende teater, men det bliver også interessant at se, om forestillingen kan gøre sig i disse historiske rammer.
Handlingen
Selve handlingen er som da vi oplevede den i Fredericia Teater, derfor har jeg valgt ikke at ændre noget i selve gennemgangen af handlingen. Dog vil jeg sige, at de to unge prinsers tur med stridsvognen er meget anderledes end da forestillingen blev vist på Fredericia Teater. Her i Det Kongelige Teater blev vognene hejst op i luften, og efter min mening mistede dette noget af det spektakulære ved sceneriet. Jeg havde ikke den samme ”WOW” fornemmelse, som da jeg så det visuelt flotte ridt i Fredericia. Der var også lidt problemer med at holde vognene lige og … nej, min personlige mening er, at det ikke fungerede så godt.
Vi er nok mange, der kender handlingen om Moses, fra han som spæd lægges i en kurv som sendes ud i floden for at blive fundet af Egyptens Dronning, der selv har et lille spædbarn, nemlig Ramses.
Drengene vokser op som brødre, og som drenge nu er, så kæmper de lidt mod hinanden i dygtighed og styrke – men de holder sammen.
Moses forlader sit hjem og drager ud i ørkenen, hvor han finder venner (og en kone), og han finder sit kald. Han vil redde slaverne, så de kan blive fri.
Men bliver slaverne fri? Vil Ramses trodse sin bror, når han allermest har brug for ham? Vil Ramses se på, mens hans bror kæmper for det, som han tror på? Men vigtigst af alt, vil Gud (eller måske Ramses) hjælpe Moses i nødens stund?
Jeg vil ikke trætte jer med en udførlig beskrivelse af handlingen, for den følger meget godt historien, dog er der selvfølgelig lagt mere vægt på den menneskelige historie – Moses’ og Ramses’, hvilket giver mening.
På Det Kongelige Teater skete der en ændring af scenografien, så den passede til det smukke gamle teater – og jeg må sige, at jeg fandt det helt utroligt, at det kunne ændres så markant på flere områder, at man alligevel kunne have den følelse af, at dette måtte havde været tankerne fra starten – og så alligevel ikke, for forestillingen var jo ”designet” til Fredericia Teater… Det er verdensklasse scenografi.
Sangene
Sangene var et kapitel for sig. Selvfølgelig er der sange med i en musical – men her, jeg ved altså ikke, hvad det var, men jeg blev virkelig blæst bagud af begejstring. Koret, musikere og hovedpersonerne… alle gav forestillingen det ekstra touch af noget helt specielt.
Og så er der lige de 2 brødre Ramses og Moses …. sikke nogle stemmer, og ja deres stemmer passede perfekt sammen. Det var virkelig helt vildt, og noget, som er sjældent at opleve. Men alle gør det helt utroligt på scenen, sangene passer rigtigt godt til handlingen, de giver en fantastisk stemning og en WOW fornemmelse.
Jeg er voldsomt begejstret for samspillet mellem de to prinser – kemi kan ikke læres eller indøves, for enten er den der eller også er den der ikke – og her er der virkelig kemi mellem hovedrolleindehaverne. Det giver altså lige lidt ekstra til forestillingen.
Anbefales og seværdig
Spørgsmålet er så, om Fredericia Teater kan indtage Det Kongelige Teater med succes? Og svaret er kort. Ja, det kan Fredericia Teater. Prinsen af Egypten er som skræddersyet til Gamle Scene, og selvom vi har set forestillingen før, må jeg sige, at det var som om, at vi så forestillingen for første gang.
Teateret har igen vist, at de er blandt de helt store i Danmark, når vi taler musical. Nej, de er ikke blandt de helt store, de er førende – når vi taler om det professionelle musicalteater. Man behøver faktisk ikke tage til hverken London eller New York for at opleve klasseforestillinger, for Fredericia Teater matcher dem alle – eller rettere sagt, de overgår de etablerede scener rundt om i verden med deres pragtopsætninger, talentmasse og evner til at tænke nyt.
Har man set Prinsen af Egypten på Fredericia Teater, kan den med fordel ses igen på Det Kongelige Teater – ikke kun er der sket lidt ændringer i scenografien, som giver lige det ekstra til selve handlingen, men man hvirvles også ind i en fantastisk historie, der bare ikke kan fortælles for tit.
Vi er henrykte
Det er en forestilling, man bare skal se. Den er fortryllende, den er smuk, den er utroligt velspillet og det er Fredericia Teater i København.
Faktisk var vi så vilde med sangene og handlingen, at vi vil prikke lidt til Teaterleder Søren Møller og henstille til, at der udgives en CD med sangene – det ville da være en skam, at dette mesterværk blot henlægges efter d. 21. juli, hvor forestillingen spiller for sidste gang i København.
Endnu engang kommer vi med 6 fuldendte og lysende stjerner til Prinsen af Egypten.
Vi vil anbefale forestillingen til alle, der har interesse i historie, god musik, velspillet skuespil og en scenografi, der er det bedste af det bedste. Fredericia Teater i København har sat barren højt.
Forestillingen Prinsen af Egypten spilles på Det Kongelige Teater frem til d. 4. aug – og det er et must at se forestillingen – se den før din nabo, eller rettere sagt, se den flere gange end din nabo – for vi har selvfølgelig købt billetter til endnu en forestilling, den kan nemlig ikke ses for tit.
Forestillingen varer 2 timer og 40 minutter med en pause – og det er bestemt ikke for længe.
Vi gik fra Det Kongelige Teater med følelsen af at blive underholdt, en følelse af, at vi har overværet noget helt unikt – og en følelse af stolthed. For både London og New York kan godt pakke sammen – vi har Fredericia Teater, og når de overtager København, gør de det med manér.
6****** til Prinsen af Egypten, det er verdensklasse.
Køb af billetter mv. https://www.fredericiateater.dk/
Tina Magling
Juni 2019