Anmeldelse af Eventyrteatrets efterårsforestilling ”Kongen og Tiggertøsen”
Eventyrteatret har gennem årene udviklet sig fra at være et børneteater til at være et teater med forestillinger for både børn, unge og voksne. I de år, hvor min datter og jeg har været anmeldere, har vi været vidne til forestillinger, der matchede de etablerede teatres forestillinger og musicals.
Vi har oplevet de unge give sig 100% på scenen, og virkelig leve sig ind i rollerne, som om de aldrig har bestilt andet.
Derfor har vi også store forventninger til dette års forestilling.
Ved ankomsten til Tivoli
Igen i år bliver vi mødt af en eventyrlig parade af Eventyrbørn og unge i kostumer fra forestillingen. Alle har som de tidligere år en sætning at sige til os, der går gennem Tivoli mod Glassalen, og igen igen er jeg lidt trist over, at det ikke er alle, der får denne start på forestillingen. Det er virkelig hyggeligt, og er med til at skabe en helt særlig stemning. Desværre regnede det så meget på premieredagen, at i hvert fald min datter og jeg hastede forbi, og ikke rigtigt indsnusede den eventyrlige stemning og hyggen foran Glassalen, som vi tidligere har oplevet forud for forestillingen – vi skulle bare ind og i tørvejr.
Selve handlingen kort
Vi er i København i det Herrens år 1628. Her regerer Kong Christian IV over både Danmark og Norge, og derfor er han heller ikke specielt meget hjemme i København.
Forestillingen starter med, at en gøglertrup optræder på gaden med en ironisk vise omkring Kong Christian IV og alle de børn, han har fået med forskellige kvinder.
Pludselig hører gøglertruppens leder Wilhelmina, at den ikke specielt sympatiske Stodderkonge med sit slæng er på vej, og hun skynder sig at give sin plejedatter Katrine (der bl.a. er sabelsluger) et dokument, der er forsejlet af Kongen. Dokumentet har hun fået af Katrines mor inden hun døde (hun blev anklaget for at være heks og brændt på bålet). Wilhelmina lovede dengang, at når Katrine var gammel nok, skulle hun have dette dokument – så er det jo bare spændende, hvad der står i dokumentet….
Stodderkongen og hans slæng er et kapitel for sig selv. De fjerner tiggere fra gaden og sætter dem i Tugthuset – desværre ender vores gøglertrup også der, ganske enkelt fordi de ikke har et såkaldt ”tiggertegn”. Man skulle i datiden have et tiggertegn for at bevise, at man var værdigt trængende – og derfor havde lov til at tigge.
Imens oppe på Rosenborg aftaler Kongens mange børn, at de vil arrangere et muntert skuespil for deres teaterglade far, men kan de mon finde en gøglertrup til denne opgave? De har nemlig hørt, at i England optræder Shakespeare med en trup til stor glæde for den engelske konge.
Kongens børn er en herlig blanding af ”ægte” og ”uægte” børn. Vi møder bl.a. ”Den udvalgte” – Kronprins Christian, som er rigtigt glad for vin, halvbrødrene, der til efternavn hedder Gyldenløve og så er der tre prinsesser. Den mest handlekraftige af dem, er den lille Prinsesse Elenora Christine (her tror jeg virkelig, at Eventyrteatret rammer plet i deres beskrivelse, da hun bliver jo historisk set anset for, at være yderst begavet), og hun får en ide, som hendes brødre hjælper hende med, og som får stor betydning for hele fortællingen.
I børnehuset bliver de forældreløse børn passet af et søskendepar, der vil de unge det bedste, men for pokker da, de fylder de stakkels børn med kål – hvilket der kommer en helt fantastisk sang ud af.
Den ene søster Margrethe har en lille sort bog, som hun har fået af sin mor. Bogen indeholder en masse opskrifter og tegninger på, hvordan salver kan hjælpe på alverdens sygdomme og lidelser. Margrethe er desuden kendt for at hjælpe syge og svage med sine helbredende urter og salver.
Storesøster Sisse, som en af kongesønnerne har et godt øje til, forsøger at ødelægge bogen, da den var årsag til, at deres mor blev anklaget for at være heks.
Denne lille sorte bog ser vi mere til senere i forestillingen.
I Tugthuset og på Børnehjemmet (der kun er adskilt af en væg ….) finder vi karakterer, der måske historisk set burde være ydmyge, men i Eventyrteatrets version er de alle handlekraftige og viser et stort sammenhold… og for specielt en af gadens piger også ”en smule” kærligheds hungeren – som så går ud over gøglertruppens mandlige medlem – som dog ikke ser ud til at være specielt meget imod det.
Men hvad er der dog blevet at Katrine? Jo, hun havner på Børnehjemmet, og så er det jo spørgsmålet, om hun kommer ud igen – og hvad står der egentlig i det dokument, som hun fik af gøgleren Wilhelmina? Hvad sker med denne frygtelige Stodderkonge og hans slæng – og hvad med de to søstre, der bestyrer børnehjemmet… uha da, det må man se i Eventyrteatrets efterårsforestilling ”Kongen og Tiggertøsen”.
Hvad synes vi så?
Kostumer og scenografi, musik og ikke mindst de mange unge skuespillere leverer et mesterligt stykke, der både fornøjer, forarger en lille smule men underholder 100%. Vi var igen i år virkelig underholdt, en historie der med humor tryllebandt publikum, og nåh ja, der kom en lille stikpille til det ”danske” postvæsen, for som en af Kongens børn sagde, så havde deres far Kong Christian IV lavet forordningen om posten i Danmark, så et brev kun var 6 dage om at nå fra København til Aalborg… hvor hurtigt vil det dog ikke komme frem om 300 år… taget lettede næsten i Glassalen, for alle brød sammen af grin. Tag den PostNord!
Når nu det er Eventyrteatret, så ved man jo, at det hele ender lykkeligt. Og krydret med nogle helt fantastiske sange, er vi vidne til en forestilling, der hænger godt sammen, vi klapper og for nogles vedkommende også tramper (undskyld Diana, jeg håber at din lilletå har fået det bedre) i takt med sangene og musikken. For noget Eventyrteatret mestrer til perfektion er virkelig deres tilgang til at musik, sang og historie som går op i en højere helhed.
Jeg vil sige, at med denne forestilling udfordrer Eventyrteatret igen de etablerede musicalscener rundt om i Danmark.
Barren er sat højt, der bliver ikke gået på kompromis med noget.
Jeg forstår ganske enkelt ikke, hvordan Eventyrteatret bare kan gøre det igen og igen. Historien er jo fantastisk, formidlingen er i top, og vi er underholdt fra start til slut. Faktisk ville vi gerne have mere, min datter udbrød da forestillingen sluttede, ”Ej for pokker da, er det allerede slut”… Og ja, de 2 timer går hurtigt, alt for hurtigt.
Både min datter Diana og jeg er vilde med dette års forestilling fra Eventyrteatret – og vi går fra Glassalen med en interesse i at læse mere om Kong Christian IV, hans børn og historien fra hans regeringsperiode.
Heller ikke i år vil vi ikke fremhæve nogen af skuespillerne frem for andre – nogle har større roller, andre har mindre, men ingen kunne være foruden de andre, derfor finder jeg det ikke rigtigt, at nævne nogle frem for andre – alle var perfekte i rollerne.
Noget, der virkelig har imponeret mig som publikum er, at Eventyrteatret virkelig har formået at få de yngste som de ældste med, for sammen at danne en helstøbt forestilling. Ingen er blot statist, men alle har deres vigtige plads i forestillingen – det viser hvilket stof, at Eventyrteatret er gjort af.
Man lærer også noget
Men sikke nogle fantastiske sange der er med i dette års forestilling, vi klapper i takt, hele salen overgiver sig til disse unge talenter, for det er bare igen SÅ godt. Det er et festfyrværkeri af talentmasse, af den gode historie og musikken, der fuldender dette års forestilling fra Eventyrteatret.
En lille sjov detalje, ikke om dette års forestilling, men om, hvor meget man egentligt også kan lære af at se Eventyrteatret, der jo er kendt for at have de historiske rammer i de forskellige forestillinger i orden.
Min datter Diana og jeg sad en aften og så udsendelsen ”Hvem vil være millionær” på TV2, hvor deltagerne fik spørgsmålet ”Hvem var Genesha”. Min datter svarede ”Det ved alle da, hvis de har set Eventyrteatrets ”De vises sten”… Det viste sig bare, at deltagerne ikke havde været i Eventyrteatret det år, så de tabte – hvorefter min datter udbrød ”Sådan går det sgu, når man ikke ser Eventyrteatret”.
Diana og jeg er rørende enige. Vi kaster 6 flotte stjerner ****** afsted til Eventyrteatrets forestilling ”Kongen og Tiggertøsen”.
Eventyrteatrets forestilling ”Kongen og Tiggertøsen” spiller frem til d. 22. oktober, se evt. mere på www.eventyrteatret.dk, hvor man udover at se spilletider, også kan se billeder fra forestillingen og læse et mere fyldigt referat af handlingen.
Fotos: Ole Mortensen
Tina Magling
Oktober 2017