Anmeldelse ”Den magiske maske” fra Eventyrteatret
Så kom dagen, hvor min datter Diana og jeg begav os mod Tivoli og Glassalen, for at overvære premieren på Eventyrteatrets store efterårsmusical ”Den magiske maske”. Foran Tivoli er der ved at blive pyntet op til deres halloween sæson, og vi står alle og venter med længsel på, at Tivoli åbner deres magiske døre, så vi kan begynde vores rejse tilbage til Kong Christian VIIs tid.
I lighed med tidligere, bliver vi alle mødt af en allé af Eventyrbørn og unge, der hver især byder os velkommen, kommer med en lille sætning, der relaterer til forestillingen eller bare nejer/bukker for os publikummer på vej ned til Glassalen – det skaber bare den fuldendte stemning, og er så hyggelig. Vi nyder det i hvert fald, og vil ønske, at alle gæster ville have en sådan velkomst, men selvfølgelig vil det ikke være praktisk muligt, når Tivoli åbner for deres Halloween sæson.
Inde i Glassalen finder vi vores pladser, og fornemmer en forventningsfuld stemning. Rundt omkring os, bliver der talt om de tidligere års forestillinger, og min datter Diana og jeg spørger os selv, om Eventyrteatret virkelig kan gøre det igen? Vil Eventyrteatret atter give os en oplevelse ud over det sædvanlige? Det må vi finde ud af, for nu bliver den smukke lysekrone i Glassalen hejst op – og forestillingen begynder.
Selve handlingen kort
Vi starter i køkkenet med en helt fantastisk sang – og så er vi ellers i gang.
Vi skriver 1766, og vi befinder os på Christiansborg Slot.
Kongen, den kun 17 årige Kong Christian VII, er netop blevet gift med den 15 årige engelske Caroline Mathilde, men han har været ude og feste hele natten, i stedet for at være hos sin unge hustru. Da han viser sig – og sit ”forslåede” ansigt i køkkenet, giver køkkenpigen Marie ham et stykke kød, til at lægge på sit øje, så det ikke hæver. For det, er kongen hende meget taknemmelig, og lover at opfylde et ønske, som hun har. Hun nævner, at hendes far er kommet på kant med sin herremand, og står til at miste sin gård.
Christian VII lover at hjælpe – men kan han nu også det, når det kommer til stykket?
Kong Christian har 4 venner – de er hemmelige for alle andre end ham selv, og det er en finurlig lille forsamling. Vennerne består af Aha, Jubi, Uha og Øv og de er nogle sjove typer, der afspejler alle Kongens sindsstemninger. Min datter spurgte, om disse 4 hemmelige venner også fandtes i virkeligheden, da Eventyrteatrets forestillinger jo på områder følger den historiske fortælling – og hvem ved – vi kender jo historien om Kong Christian VII og hans vanskelige sind, men måske har det bare været 4 usynlige venner…. ja, hvem ved.
Vi møder også Grev Reventlow og hans mildest talt hårde måde at behandle Kong Christian VII på, samt Støvlet Katrine og Grev Holck, der slet ikke er så slemme endda.
Kongens unge hustru, den søde, smukke og unge Caroline Mathilde, får af den noget snerpede ænkedronning af vide, at hun ikke må tale sit modersmål på slottet, hun skal i stedet tale dansk, fransk eller tysk. Denne ænkedronning har ydermere ikke specielt meget kærlighed tilovers for Kong Christian VII, men så rigeligt til hans halv-lillebror, der er ret svagelig.
Men hov den der maske, hvad er nu det for noget? Jo, masken, der hænger på væggen på slottet, får vi oplyst er fra Venedig. Sagnet fortæller, at fjernes den fra sin plads, vil den nedkalde død og forbandelse.
Uha da da.
Caroline Mathilde overværer, hvordan Grev Reventlow behandler den unge konge, og derfor gennemtænker hun en plan. Hun får lidt hjælp til denne plan – men hvad planen går ud på, og hvad der sker, må man se i Eventyrteatret. Jeg kan dog røbe, at forestillingen både er hylende morsom, men også krydret med spænding og til tider en dyb fortælling. Men men men mon ikke, at det hele ender godt, når nu det er Eventyrteatret.
Hvad synes vi så om forestillingen
Hvis nogen skulle være i tvivl, så har Eventyrteatret og de unge talenter gjort det igen. Denne forestilling viser de unge skuespillers talent og bredde, takket være en historie, der hænger helt utroligt godt sammen.
Hver især gør, hvad de er gode til – dog vil jeg sige, at nogle talenter som vi tidligere har set i store roller, optræder nu i lidt mindre roller – hvilket jo viser en bredde i talentmassen …. Jeg tror, at Eventyrteatret er det eneste teater, der kan bryste sig af, at have en så mange talentfulde skuespillere, at man ikke automatisk sidder og tænker, ”Hvilken rolle var det nu, han/hun havde sidste år”, men i stedet tænker ”Hold da helt op, hvor er han/hun dygtig, at vedkommende også mestrer sådan en rolle”.
Genialt
Det er genialt fundet på, at starte forestillingen med en sang – så er man ligesom i gang, og jeg skal love for, at der ikke var nogle ”døde” scener undervejs. Ikke på et eneste tidspunkt, tog jeg mig selv i at tænke, at der nok snart var pause, eller at forestillingen nok snart sluttede, for jeg blev suget ind i historien og fortællingen om Kong Christian d. VII, hans hustru Caroline Mathilde og alle de andre på Christiansborg Slot.
Eventyrteatret har gjort det igen igen
Vi blev som før skrevet blæst omkuld – sange og handling er mesterligt udført af unge skuespillere, der ikke engang ser ud til at anstrenge sig – de kan bare det med at stå på en scene og formidle – alle gjorde det fantastisk – ingen nævnt og absolut ingen glemt – ALLE. Det ser bare så let ud, når de unge talenter agerer på scenen – en kunstart, der bestemt ikke er for de fleste, og min datter og jeg har set forestillinger, hvor selv uddannede skuespillere så ud til at kede sig, og ikke gav sig 100% – sådan noget oplever man ikke i Eventyrteatret.
Vil vi anbefale denne forestilling
Åh ja, se den, se den, se den.
Ikke kun det, at Eventyrteatrets ”Den magiske maske” er et se-værdigt stykke, hvor man bliver underholdt fra første sekund. Sangene er mesterligt inkorporeret i handlingen, hvilket jo viser en musical af højeste kvalitet. Der kommer ikke bare en og synger en sang, men alt passer perfekt til handlingen. Der er tænkt på alt, selv sceneskift er blevet en del af helheden i stykket. BRAVO.
Men ja, forestillingen kan, skal og må anbefales. 2 timer går hurtigt i godt selskab, og som jeg før har skrevet, så er Eventyrteatret godt selskab. De underholder os, de kalder følelser frem – og de er ganske enkelt helt unikke.
Eventyrteatret kom, så og sejrede.
Kostumer
Når en forestilling handler om tiden i 1700 tallet, siger det sig selv, at der er nogle spektakulære kostumer med. Parykker, store høje parykker samt kjoler, der får selv mig til at længtes efter at iføre mig et sådan skrud sammenholdt med, at sceneriet fuldender forestillingen.
Endnu et mesterligt stykke fra Eventyrteatret – og vi går fra Glassalen i Tivoli med et ønske om at komme igen… for den forestilling må bare ses igen. Jeg er ret sikker på, at der er en masse små nuancer i dialogen, som vi ikke har fanget første gang… så nu har vi købt billetter til 2 forestillinger mere.
Hele forestillingen er krydret med sange, der både får de små hår på armene til at rejse sig, og os alle til at klappe og trampe i takt. De er bare så godt.
Pausen
Vi kan anbefale jer at gå udenfor i pausen, hvor ”Den eventyrlige parade” underholder med et lille nummer – det er hyggeligt, og så kan man se de flotte kostumer tæt på… og så er det jo også altid en god ide at få rørt sig mellem akterne.
Billetten giver også adgang til Halloween i Tivoli. Der var ikke åbnet for publikum til selve Tivoli, da vi var til premieren på ”Den magiske maske”, men allerede fra fredag d. 12. oktober, slår Tivoli dørene op… men vi så da lidt af halloween-pynten, og det var som altid mageløst.
Tilbage til Eventyrteatret – ja, de har gjort det igen, de har fanget os i et spind af sange, formidabel formidling og en talentmasse, som ethvert etableret teater er misundelig over.
Jeg har sagt det før, men siger det gerne igen. Hvis ikke alle de unge går teatervejen, når de bliver for gamle til at være med i Eventyrteatret, så kommer min datter Diana og jeg altså efter dem.
Selvfølgelig går man skuespilvejen, når man er så talentfuld – og ikke nok med det, vi publikum har jo også brug for at se en så massiv talentmasse på de mere professionelle teatre, og selvfølgelig at kunne følge de unge, når de bliver for gamle til at deltage i Eventyrteatret.
Susanne Vognstrup, der så mesterligt leder Eventyrteatret sagde engang til mig, at Danmark slet ikke er stor nok, hvis samtlige gik teatervejen … Søde Susanne, så må der blive plads, eller alternativt kan jeg godt acceptere, at se nogle af dem i udenlandske film – men det er altså et must, at de unge talenter gør, hvad de er gode til – og det er at spille teater.
Diana og jeg hoster op med ca. 100 stjerner – en stjerne for hvert Eventyrbarn og ung, der var i paraden samt på scenen i ”Den magiske maske”, men OK, regler er jo regler, så må jeg dividere ned, så vi ender på 6 stjerner.
6/6 stjerner til Eventyrteatrets ”Den magiske maske” – det er underholdning på højt plan.
Har Eventyrteatret så overgået sig med dette års forestilling ”Den magiske maske”? Nej, de har ”bare” holdt den ekstremt høje standart. Eventyrteatret beriger, begejstrer og besejrer – de har ganske enkelt gjort det igen.
Eventyrteatret spiller i Tivolis Glassal frem til søndag d. 21. oktober 2018, og billetten giver som før skrevet også adgang til Tivolis Halloween sæson.
Se mere om spilletider, billetkøb mv på Eventyrteatrets hjemmeside www.eventyrteatret.dk
”Den magiske maske” er igen i år skrevet af forfatteren Gunvor Reynberg og komponisten Christian Dahlberg, og det har de gjort rigtigt godt.
Tak for en oplevelse uden lige.
Fotos i anmeldelsen er af Ole Mortensen.
Tina Magling
Oktober 2018