Tivoli-ikoner hyldes til årets fyrværkerifestival
Dette års fyrværkerifestival bliver en hyldest til Tivolis ikoner i anledning af, at forlystelseshaven i år har rundet 175 år. Der lægges ud med at fejre Pjerrot, hvor farverne rød og sølv bliver gennemgående, så det leder tankerne hen på Pjerrots røde mund og lyse dragt. Herefter får Columbine og Harlekin deres eget fyrværkeri, hvor farverne blå, gul, grøn og sølv, som vi kender fra deres dragter, fremhæves. På festivalen sidste dag, som også er Nytårsaften, bliver det Tivolis grundlæggers Georg Carstensen, som står for skud. Festivalen løber over tre dage, og skydes i gang den 25. december kl. 20.45 og afsluttes med det helt store Nytårsfyrværkeri den 31. december 2018 kl. 23.00.
I løbet af festivalen får den prisbelønnede fyrværkerimester Gunnar B. Knudsen og hans folk affyret mere end 2200 stjerner, 800 bombetter, 400 luftbomber og 80 romerlys. Et imponerende set up, der affyres i op til 120 meters højde over Tivoli og kan gøre enhver med hang til raketter og krudt grøn af misundelse.
Fyrværkerimester Gunnar B. Knudsen fortæller forud
for Fyrværkerifestivalen
”Jeg ser meget frem til at vise de mange fyrværkerifans, hvad vi kan. Hele
året har været præget af jubilæumstiltag, nu vi ser frem til at lukke og slukke
jubilæet med manér og har et par esser i ærmet, som ikke før er set på
himlen over København.”
Årets tema: Eksplosiv hyldest
til Tivoli-ikoner
Fyrværkeriet bliver i år en farveeksplosion, der hylder Tivolis kendte ikoner,
og krudtet er nøje udvalgt, så det passer med de farver, gæsterne kender fra
Pjerrot, Harlekin og Columbine. Røde og lysende sølvnuancer, som vi kender fra
Pjerrots røde klovnemund og lyse dragt. Blå, gul, grøn og sølv bliver de bærende farver i hyldestfyrværkeriet til
Harlekin og Columbine, og her kender vi farverne fra parrets smukke dragter med
harlekintern. Pantomimefigurerne er med tiden blevet Tivoli-ikoner, men da
Tivoli åbnede i 1843 kunne Pjerrot, Harlekin og Columbine ses på scenen i alle
Europas større byer. Nu findes denne teaterform kun i Tivoli, og der er derfor
alt mulig grund til at hylde dem i Tivolis 175 års jubilæumsår. Tivolis
grundlægger skal selvfølgelig også hyldes, og det er passende med et brag af et
fyrværkeri, da Carstensen var så glad for fyrværkeri, at han hyrede den
italienske fyrværkerispecialist Gaëtano Amici til at stå for Tivolis
fyrværkerier. Således slutter ringen denne særlige jubilæumsnytårsaften.
Krudt-Gunnar er nu også
Guld-Gunnar
Gunnar B. Knudsens passion for fyrværkeri har givet ham titlen
Danmarksmester i fyrværkeri og tilnavnet Krudt-Gunnar. Han er ikke bare bidt af
krudt – han kan også skabe prisvindende shows ud af det. Det beviste han sammen
med sit team, da de i sommers vandt i den internationale konkurrence Festival
Pyrotechnique, Saint Brevin Les Pins. Guldet kom i hus ved den franske
fyrværkerifestival med et stort vikingefyrværkeri, så nu er Krudt-Gunnar også
Guld-Gunnar. Medaljen er ikke sommerens første. Teamet vandt også sølv ved en
prestigefyldt fyrværkerikonkurrence under Pamplona Festival San Fermin 2018.
| Fyrværkerifestival 2018 i Tivoli Festfyrværkeri den 25. december kl. 20.45 Festfyrværkeri den 26. december kl. 20.45 Nytårsfyrværkeri den 31. december kl. 23.00 Alle fyrværkerishows opleves bedst på Plænen foran Tivolis Koncertsal, foran Glassalens indgange, foran NIMB og fra terrassen ved Tivolis nye Food Hall. Fyrværkerifestivalen skydes i gang fra toppen af Tivolis Koncertsal. |
Tivoli: Historisk lang fyrværkeritradition
Fyrværkeri har en lang tradition i Tivoli. Havens grundlægger, Georg Carstensen, arrangerede forestillinger med ”bengalske flammer” som trækplaster før Tivolis første sæson i 1843. Dengang lå der en fyrværkerifabrik ved Stadsgraven lige bag Divan 2. Selve afbrændingen af fyrværkeriet foregik på en estrade lige uden for Haven. Grunden til det arrangement var, at man ikke kunne transportere fyrværkeri over store afstande, men man kunne på den anden side heller ikke skyde det af midt imellem folk; kemikalierne var ikke sikre nok. Fyrværkerierne fandt sted på særlige festaftener, hvor der også var såkaldt brillant illumination. Det indebar, at der blev tændt lys på bygninger og i træer og bede. Dette var ingen enkel sag, for der var tale om glas fyldt med olie med en lille flyde-væge monteret i forskellige holdere. Hver eneste lampe skulle altså tændes manuelt. En aften med festbelysning sluttede med fyrværkeri. Tivolis første og faste fyrværker var Gaëtano Amici, som Carstensen havde inviteret fra Italien. Det er ham, der har givet navn til Amicisvej på Frederiksberg.