Man siger, at forventningens glæde er den største, men med vores kendskab til Eventyrteatret og deres altid meget professionelle tilgang til forestillingerne ved vi, at forventning går hånd i hånd med forbløffelse over disse unge talenter, og hvad de formår i så ung en alder. Men spørgsmålet er så bare, om dette års forestilling ”Skovens Dronning” formår at forbløffe og begejstre os, som tidligere?
Går vi atter engang fra Glassalen i Tivoli med hovederne og hjerterne fyldt med sange, historie og indtryk fra forestillingen? Det skal blive spændende.
Vi er som altid 100% klar til at overvære dette års forestilling fra Eventyrteatret, og mens vi går igennem den endnu ikke åbnede Tivoli, står Den Eventyrlige parade igen i år klar til at byde os alle velkomne til denne efterårsforestilling. Hver og en i den eventyrlige parade har som tidligere en lille sætning til os, der går forbi, og endnu engang føler vi os som nogle af de mest betydningsfulde gæster. Jeg vil sige, at det nok er den flotteste og mest eventyrlige parade vi har set til dato.
Selve handlingen
Den smukke lysekrone i Glassalen i Tivoli hejses op, og en stemningsfyldt ouverture åbner dette års forestilling. Hvad har vi i vente?
I den første scene er vi på en markedsplads, hvor der synges en smædevise om Dronningen ”Kong bukseløs”, som hun bland folket bliver kaldt. Hun er i Kalmar for at krone sin fostersøn Erik af Pommern, og hjælpe ham med at samle Norden til ét rige.
Imens foregår der er ridderturnering, hvor en sort ridder vinder. Han ankommer til kirken, hvor Dronningen beder. Den sorte ridder får tilbudt et guldskrin som præmie for ridderturneringen, men vil ikke have det. Han vil hellere have, at Dronningen følger med ham til et hemmeligt sted, hvor hun kan få en mand og en masse yndige børn, bare hun dropper Kalmarunionen. Men vil Dronningen det? Hun får betænkningstid, og pludselig ser Dronningen en lille grøn djævelagtig skikkelse på kirkens væg. Denne bringer Dronningen tilbage til hun er 10 år – og så skal jeg da lige love for, at forestillingen er i gang.
Dronningen er nu 10 år og kaldes bare Margrethe. Hun er flygtet fra sin far Kong Valdemar Atterdag, der har arrangeret hendes ægteskab med Norges Konge Haakon.
I en magisk skov møder hun Tutivilus, et lille grøn djævleagtigt væsen, der kræver at blive kaldt Tuti, og som er stukket af fra sin onde herre…. Men er det nu også rigtigt?
Men jeg skal da lige love for, at Margrethe får mødt de særeste, men også mest fantastiske væsener. Gnomer, Nymfer, Salamandre, Sylfider og Djævle.
Margrethe får afvide, at Salamanderne brænder skoven ned, mens vandnymferne giver den vand, derfor må og kan disse 2 elementer ikke mødes – meeeen som alt andet i Eventyrteatret, så kommer der lidt kærlighed ind over, for Ignis, der er en Salamander og Stilla, der er vandnymfe forelsker sig. De opdager, at Margrethe kan være bindeled, så med hende i hånden mærker de hinandens kærlighed, og de stikker af for at være sammen.
Både gnomer, salamander, vandnymfer, djævle og sylfider har hver nogle helt utrolige sange. Sange der bevæger os, og sange, der får os til at juble – vi er imponeret. For ikke at tale om scenografien, får os til at udbryde WOW – for pokker, det vakte beundring og udmærkede sig ekstraordinært.
Nå tilbage til handlingen.
Det er kommet Salamandrene for øre, at Ignis, er stukket af, og ligeledes finder vandnymferne ud af, at Stilla også er væk. Lederne af Vandnymferne og Salamanderne kan ikke fordrage hinanden, og bare tanken om, at Ignis og Stilla har forelsket sig, bringer virkelig sindene i kog hos begge ledere.
I skoven har Margrethe gemt sig sammen med Tuti, men gnomerne finder dem, og tilbyder, at Margrethe kommer med dem – de vil bare ikke have Tuti med, da de ikke kan lide Tutis hersker, han er også en grum fyr.
Historien om Margrethe 10 år fortsætter. Hun oplever de 4 elementer, vand, ild, luft og jord mere eller mindre i krig med hinanden, men vil hun kunne gøre noget?
Vi er tilbage i Kalmar, hvor vi ser den voksne Margrethe i kirken. Tiden er nu gået, og den sorte ridder kommer for at få hendes svar på, om hun vil følge ham og give afkald på Kalmarunionen. Hun har dog lært noget af den lille grønne djævel Tuti, og finder ud af, hvem den sorte ridder reelt er.
Hvad der videre sker i Eventyrteatrets handling ”Skovens Dronning” vil jeg ikke røbe her, men forestillingen slutter af med sætningen ”Verden bliver knap så kold, når vi viser sammenhold” hvilket er noget vi alle burde leve efter.
Absolut seværdigt
Eventyrteatret er jo efterhånden kendt for deres fantastiske efterårsmusicals, hvor handling og sange går fantastisk godt i spænd sammen, og dette års forestilling er bestemt ingen undtagelse. Et par af sangene er så emotionelle, at selv jeg kniber en tåre. Mens ved flere andre sange klapper og hujer vi højt. Jeg levede mig simpelthen ind i både handling og musik, som jeg ellers ikke har tendens til, men den forestilling rører mig på et eller andet plan, som jeg ikke har kontrol over.
Heller ikke denne gang vil jeg fremhæve nogen. Alle gør deres ypperste i en forestilling, der hænger rigtigt godt sammen. Men det er jo også det, som gør Eventyrteatret så unikt.
Jeg sidder som publikum med en følelse af, at alle skuespiltalenterne er stolte i deres roller, at de hver især er blevet udvalgt pga. deres talent som passer nøjagtigt til den rolle, de har fået. Men Eventyrteatret har jo også en talentmasse udover det sædvanlige – flere af de unge skuespillere er blevet optaget på diverse teaterskoler og musical akademier rundt om i landet, og det er søreme ikke tilfældigt – det er benhårdt, at kunne være førende indenfor sit felt, og her udfylder Eventyrteatret en helt special rolle.
Jeg har før sagt, at jeg håber alle vil gå teatervejen, men Eventyrteatrets leder Susanne Vognstrup har tidligere sagt, at det er der slet ikke plads til på den danske scene… Men kære Susanne, jeg giver mig ikke. Jeg synes, at det er spild af talent og evner, hvis ikke hver og en af de unge talenter, ja jeg vil gå så langt at kalde dem for eksperter udi musicalgenren, ikke går teater/musical vejen – de har alle noget helt enestående at byde på.
Jeg kan ikke give mindre end 6 ****** for forestillingen ”Skovens Dronning”.
Min datter Diana sprænger skalaen og giver 100 stjerner, en til hver af de medvirkende.
Der falder desuden stjerner af til kostume designere og til scenografien – begge mesterligt tænkt og udført.
Eventyrteatret spiller i Glassalen i Tivoli frem til d. 20. oktober 2019, og billetter kan købes via billetlugen, Tivolis billetbureau samt hos Eventyrteatret. Billetten giver desuden adgang til Tivolis smukt pyntede halloween sæson.
Læs gerne mere om forestillingen, om talenterne i Eventyrteatret mm. på www.eventyrteatret.dk
Behøver jeg at fortælle, at jeg lige har købt billetter til 2 forestillinger mere, så god er den forestilling, og min datter og jeg vil anbefale den til alle, der elsker teaterkunst udover det sædvanlige, god underholdning og en historie, der er mesterligt fortalt.
Og lige til slut. Jeg fik lært lidt historie, da jeg læste i Eventyrteatrets program om Dronning Margrethe I. Jeg var slet ikke klar over, at ….. ej, køb selv programmet og læs selv om denne handlekraftige kvinde, der samlede Nordens lande.
Foto i anmeldelsen: Ole Mortensen (Glassalen), Tina Magling (udenfor)
Tina Magling
Anmelder www.magling.dk
