Anmeldelse af 360 Allstars

Så er vi på vej ind til Tivolis Koncertsal for at se 360 Allstars.
Vi ved rent faktisk ikke helt, hvad vi kan forvente, men har hørt, at showet har bjergtaget publikum over hele verdenen siden 2013, hvor det startede.
Derfor glæder vi os rent faktisk til at opleve denne gruppe af helt unikke kunstnere
.

Tivolisæsonen er ikke helt startet endnu, så det er en lidt speciel fornemmelse af gå gennem haven og ikke høre gæsternes glade hvin og fornemme den helt fantastiske stemning, som er så kendetegnende for Tivoli. Normalt forenes duftene fra de mange mad- og slik boder sig med de mange begejstrede udbrud, men de eneste lyde der er, er de øvrige publikums forventningsfulde snakke om aftenens show.

Hvad er 360 Allstars?
Når man læser om 360 All stars står der bl.a.:
”BMX, basketball, breakdancing, akrobatik, trommespil og mere, den internationale sceneshow.
Forestillingen er en elektrisk fusion af gadekultur og verdensklasseatletik, der viser en uovertruffen, dynamisk præstation.
 Med en international rollebesætning af verdensmestre og verdensrekordholdere, bygger 360 ALLSTARS en bro mellem eliteudøvere og street.”

Det er ganske enkelt ikke amatørkunstnere, der gæster Tivolis koncertsal i disse dage.
At de tillige har optrådt på både Broadway og i Operahuset i Sidney vidner om en talentmasse udover det sædvanlige.

Hvad synes vi?
Vi blev ganske enkelt blæst bagover.
Det var en sanselig oplevelse af de helt store – et festfyrværkeri udover det sædvanlige.
Vi blev bjergtaget, vi blev imponeret og vi mistede i den grad pusten – en oplevelse, som vi ikke på nogen måde havde forudset, at vi ville få.

Der var fart over feltet fra første sekund, hvor lyd, lys og synsindtryk gik hånd i hånd.

Vi oplevede en europæisk mester i freestyle basketball – på et tidspunkt jonglerede han med 4 basketbolde…, en engelsk breakdance mester, en verdensmester i Roue Cyr, en BMX-cyklist – der var 100% bedre end dem vi ellers har set både på både TV og i cirkus… samt mange flere.
Nogle af de optrædende havde tydeligt ikke opdaget tyngdekraften, for de mestrede det umulige på scenen. Derudover var der en rapper, der så fint bandt de forskellige numre sammen, så hele showet fremstod som en helhed. Han var helt utrolig. Han præsenterede først de forskellige artister, og på et tidspunkt bad han publikum om at vise noget, som han så rappede over og endda rimede på, jamen det var intet mindre end mesterligt, og publikum elskede det.
Der blev klappet i takt – lige med undtagelsen af, da trommeslageren lige skulle vise sig – der var det umuligt ikke at gøre andet end at sidde og måbe – WOW for et talent.
Udover at de forskellige artister hver især viste deres kunnen på scenen, ja så flettede de også deres numre sammen, så det hele fremstod som en helhed.
Det er faktisk ikke muligt at finde et ord der helt dækker oplevelsen – mesterligt, fornøjeligt, imponerende og bare rå talent. Dette show er ganske enkelt i en klasse for sig.

Efter forestillingen kunne man møde de udøvende kunstnere til selfies og en snak – det benyttede rigtigt mange sig af, og mens vi gik tilbage til bilen fyldt op med sanseindtryk, gik snakken om den helt unikke oplevelse, som vi havde fået.

En forestilling, der bestemt skal ses

6/6 stjerner for dette show, der er uden sidestykke – og som bare må ses uagtet alder. Kunne vi give flere stjerner, så havde vi gjort det.

Forestillingen 360 Allstars vises i Tivolis koncertsal fredag d. 14. februar og 2 forestillinger lørdag d. 15. februar, og billetter kan købes via Tivolis billetbureau www.billetter.tivoli.dk

En overdådig cocktail af sanseindtryk.

Fotos i anmeldelsen: Darren Thomas, Matt Loncar, Cam Campbell

Tina Magling
Anmelder

 

Don`t copy text!