Anmeldelse af Eventyrteatret ”Rapunzel”


Så er tiden kommet til at Eventyrteatret skal præsentere deres helt nye familiemusical ”Rapunzel”.
Igen i år vises familiemusicalen i Glassalen i Tivoli, og vi glæder os faktisk rigtigt meget til at se, hvad Eventyrteatret og de unge kan få ud af denne historie. Er historien, som vi husker den fra Brødrene Grimms fortælling om den unge pige, der går så grueligt meget igennem? Næppe. Hvis vi kender Eventyrteatret, så bliver historien fortolket på en helt unik og spændende måde tillagt musik og sang.

Endnu engang danner Tivoli en smuk ramme til Eventyrteatrets familiemusical.
I lighed med tidligere år, er der gjort lidt ekstra ud af premieren, da vi alle bliver mødt af Den Eventyrlige Parade, som byder os velkommen til årets familiemusical ”Rapunzel”. Grunden er lagt til en eftermiddag i eventyrets og fortællingens tegn.
Denne parade er virkelig medvirkende til, at vi kommer i den helt rette eventyrstemning før forestillingen.
Vi var meget forventningsfulde, spændte – og måske også en lille smule bekymret på de unges vegne, for det er virkelig nogle massive succeser, de unge skal leve op til. Eventyrteatret har i over 30 år leveret noget af det bedste indenfor familiemusicals – så hvordan skal det dog gå?

Selve forestillingen
Lad mig sige det med det samme. Forestillingen har grundelementet fra Brødrene Grimms eventyr, men så er det også sagt.
Vi møder 2 verdener. Heroikum, som er drevet af ”Søstrene”, der driver diamantminer, og her er alt mørkt, dunkelt, og slet ikke et rart sted at være.

Alle, der skiller sig ud, anbringes i lejre, hvor de lærer at skjule deres ”skavanker”. Når de har lært dette, lukkes de ud og bliver ”gode og nyttige samfundsborgere”.
I denne lejr arbejder bl.a. Rapunzel og sammen med sine veninder Cauda og Taraxa. Rapunzel hjælper et meget forelsket par på flugt fra lejren, men fanges og sættes i et tårn uden trappe.
I nabolandet Irisia står det helt anderledes til. Her er befolkningen muntre, frie og elsker fest og farver. En dag, da 3 indbyggere er på vej til markedet for at sælge frugt, hører de Melitia, der er en af ”Søstrene” råbe ”Rapunzel kast ned dit lange hår, ellers ved du hvordan det går” og ser en lang fletning dale ned fra tårnets vindue.
Og så skal jeg da lige love for, at der sker en masse.
Handlingen skifter mellem at være lidt mørk og dyster og til at være lys og munter – og det giver faktisk en ret fin balance i fortællingen.
Hvordan det hele ender, det vil jeg selvfølgelig ikke røbe her, men når nu det er Eventyrteatret, så kunne man måske forestille sig en god og positiv slutning.

Hvad synes vi så?
Var vi begejstret? JA, for den da. Vi blev begejstret, underholdt, fortryllet og rørte. Vi hengav os til en eventyrverden uden lige og glemt var alverdens uroligheder – vi hengav os til en fortælling, der bare hang helt utroligt godt sammen. Til sange, der understøttede fortællingen på bedste måde, og til en flok unge talenter, der virkelig kunne agere på en scene.
Nu har jeg selvfølgelig ikke set alverdens forestillinger, men jeg tror næppe, at der findes lige andre steder. Alle børn og unge på og ved scenen er gjort af et helt unikt stof, det er talent uden sidestykke, det er samspil på højeste plan – og jeg er begejstret og taknemmelig. Taknemmelig for at musicalgenren også i fremtiden har en talentmasse, og for, at jeg har set de spirende frø, der vil vokse sig til noget af det ypperste indenfor feltet.
Jeg hverken kan eller vil fremhæve nogle af de unge skuespillere frem for andre. Det kan jeg ganske enkelt ikke, for jeg må sige, at alle uden undtagelse gjorde det helt fantastisk.

Sangene
De er et kapitel for sig selv. De var med til at give forestillingen det helt unikke præg, som kun Eventyrteatret har. De sange var virkelig i en klasse for sig.
Personligt var jeg meget begejstret for Søstrenes sang ”Søstre”– hold da op for nogle vokaler, der blev præsteret der.
Min datter Diana kunne ikke stoppe med at nynne sangen ”Diamanter”, og min mand synes, at den første sang ”Anderledes” gav forestillingen den helt rigtige start.

Budskabet i historien, at vi alle har en plads, at vi skal hylde mangfoldigheden, og bare være glade for den vi hver især er, er et budskab, som alle burde tage til sig. Hvor er det befriende, at se en forestilling, hvor diversiteten er den bærende kraft.

Tak til Eventyrteatret for at turde, tak for at vise diversitet, og tak for at give os alle en helt fantastisk oplevelse.
På vej hjem udbrød jeg spontant ”Jeg sidder med en rigtig positiv følelse”, og både min mand og datter fortalte, at de havde det på samme måde.

Eventyrteatret og de unge talenter har gjort det igen. Jeg vil ikke fremhæve nogle frem for andre, de spillede, sang og agerede som professionelle, og jeg kedede mig ikke et eneste sekund.
Behøver jeg at sige, at vi har købt billetter til endnu en forestilling, ikke kun for at se dette mesterlige stykke igen, men man får nogle nuancer af forestillingen med, ved at se den flere gange – og kan man egentlig få nok af budskaber som mangfoldighed, diversitet og kærlighed? Nej, det synes vi bestemt ikke.
Forestillingen kan til tider være lidt mørk og dyster, så de mindste børn kan have brug for en voksen omkring sig. Men når slutningen er så farverig og munter, som den er, tror jeg at selv de allermindste børn vil gå fra Glassalen med et smil om munden.

Jeg kan kun give max 6 stjerner til dette pragtstykke, hvor de unge talenter igen har givet os formidling på højt professionelt plan.

6/6 ****** for en formidabel forestilling. TAK

Læs mere om forestillingen, billetkøb mv. på Eventyrteatrets hjemmeside www.eventyrteatret.dk

Fotos i anmeldelsen:
Udendørs: Tina Magling
Fra forestillingen: Eventyrteatret / Ole Mortensen

Tina Magling
Anmelder www.magling.dk