Vi så musicalen Margrethe ugen efter, den havde premiere i Det Kongelige Teater. Vi havde glædet os meget til at se denne helt nyproducerede musical med sange af nogle af folkene bag vores ultimative favorit musical Atlantis.
Vi er helt og aldeles vilde med Det Kongelige Teater, det tager pusten fra os, hver gang vi besøger Danmarks Nationalscene. Stedet er bare så unikt og smukt.
Vi fandt vores pladser på 1. række, og var meget spændte på, hvad vi ville få at se. Ingen af os havde nogen forudanelse om, hvad vi skulle opleve, men som før skrevet, så kan det ikke være dårligt, når nogle skabelserne af den fantastiske Atlantis musical var ophavsmænd.
Til denne musical var stolerækkerne A og B flyttet, så der kunne blive plads til en stor orkestergrav med et stort antal musikere dirigeret af Mikkel Rønnow.
Scenetæppet gik op, og så blev vi vidner til en musical over vores dronnings liv.
Handling
Det er ikke let at referere fra handlingen. Dronningens liv er jo ret velbeskrevet, og publikum tages med i højdepunkterne. Der dvæles lidt ved Margrethe som en ung og en smule rebelsk prinsesse. Vi oplever hendes tanker omkring hendes fremtid – skal hun være kunstner eller arkæolog? Vi er med, når der er folkeafstemning i 1953, hvor tronfølgeloven presses ind sammen med ændringen af Grundloven. Skal hun efterfølge hendes far som regent? Vi oplever hendes møde med Prins Henrik og deres bryllup – men hvor handlingen virkelig bliver langtrukken er i samspillet med Prins Henrik. Jeg tror, vi alle har været vidner i medierne til Prinsens mere dybdegående manglende forståelse for det danske monarki, men jeg synes, at der blev dvælet for meget ved det.
Vi var flere der bagefter talte om, at det ikke var nødvendigt at skære hans udtalelser så meget ud i pap. Det fandt jeg respektløst. Men handlingen følger som skrevet fint Margrethes liv, dog med passager, der blev gjort mere ud af end andre.
Der er 4 skuespillere, der spiller Margrethe. Den unge, teenageren, den voksne og så den ældre. Jeg må ærligt sige, at jeg fandt det dybt forvirrende, at den helt unge Margrethe og den ældre Margrethe flere gange var på scenen samtidig – fint med samspillet om dengang og nu, men flere passager blev direkte forvirrende. Dertil blev der ikke berørt meget omkring Prins Joachims og Kronprins Frederiks børn. Kun Prins Felix blev nævnt – ikke Nikolai, som jo var det første barnebarn – det fandt vi alle underligt.
Sangene i forestillingen
Som enhver anden musical, så er forestillingen krydret med sange, der skulle understøtte handlingen. Der var 32 sange/musikstykker med i forestillingen, og det fandt vi var passende. Sangene var dog slet ikke interessante eller ”store” på noget tidspunkt.
Hvad synes vi så?
Her er vi som familie meget splittede.
Jeg plejer, at være den mest positive, når vi oplever forskellige forestillinger og musicals. Jeg begejstres let for både scenografi, det kunstneriske og for fortællingerne, men til denne musical blev jeg slet ikke fanget af historien. For mig var den rodet, der manglede en rød tråd – en hestesko broche var slet ikke nok til at føre historien til måls.
I starten var der et lydklip af politiske udtalelser – dette forstod jeg slet ikke. Først tænkte jeg, at det var en måde af få handlingen ført frem i tiden på, men det var ikke være tilfældet. For pludselig var vi tilbage til, hvor Margrethe var helt lille.
Sangene manglede totalt gennemslagskraft, selvom der var nogle gode sange blandt, men jeg havde ingen af dem i hovedet bagefter og dagen efter, kunne jeg ikke huske dem.
Dog vil jeg sige, at Ulla Henningsen var bragende god som den ældre Margrethe samt Lisa Maria Birk Pohl som den unge Margrethe. Derimod skuffede Peter Schrøder fælt som den ældre Prins Henrik. Han var slet ikke overbevisende, og virkede lidt som om, at han slet ikke gad være med. Den tillagte ”Prins Henrik accent”, som han ”havde øvet sig på”, var tydeligt glemt denne aften.
Derimod var der flere fra ensemblet, der virkelig bragede igennem, selvom rollerne var for små til den store talentmasse. Kim Hammelsvang, der for nyligt har fået en Reumert for bedste sanger havde en utilgivelig lille rolle uden meget sang, men han gjorde det virkelig godt med det han havde at arbejde med. De fleste andre fik også det optimale ud af deres roller. Mathias Hartmann spillede bl.a. prins Joachim og gjorde det bragende godt. Dertil kunne han virkelig synge igennem.
Normalt nyder vi at se den samme forestilling flere gange, hvor man ved 2. og 3. gennemsyn ser nogle af de fineste små nuancer, som man ikke får med første gang, men det bliver ikke tilfældet her. Selvom jeg er royalist, så fik jeg intet med hjem fra forestillingen.
Jeg vil give forestillingen 3/6 stjerner – og det kun fordi castet virkelig gjorde, hvad de kunne med et middelmådigt manuskript.
Jørgen var dog meget begejstret. Han fandt at forestillingen hang godt sammen, men kunne dog godt følge mine betragtninger. Han synes at sangene passede godt til handlingen og fandt at den unge Margrethe var virkelig dygtig. Det måtte jeg give ham ret i. Han fandt at musicalen var fængslende og tiden gik hurtigt.
Han vil give forestillingen 5/6 stjerner
Diana fandt forestillingen god men noget forvirrende. Sangene var gode, men flere gange, når der blev sunget fx duet, var det svært at høre teksten, der virkede det som om, sangerne skulle overgå hinanden. Hun fremhæver den unge Margrethe Lisa Maria Birk Pohl samt Kim Hammelsvang og Mathias Hartmann som de bedste på scenen.
Hun giver 4/6 stjerner.
Vores søn Mikker, der også er stor Atlantis fan, var med, og fortalte, at det var let at høre, at Atlantis ouverturen gik igen i Margrethe. Han fandt, at der var for meget fokus på Prins Henrik, Prinsgemalen. At der blev fokuseret så meget på hans sygdom tog fokus væk fra fortællingen om Dronningen. Han fandt, at det må have været et ømt punkt for Kongehuset, og at der så var så meget fokus på dette, var lidt pudsigt.
Tillige mente han, at der burde have været mere omkring kunsten Dronningen har lavet. På et tidspunkt kommer der spejle i billedrammer ned fra loftet, mens, der synges en sang. Her havde det været fint med kunst, men det kan være pga. ophavsret, at det ikke blev vist.
Dertil manglede der noget omkring nytårstaler, måske som en sang. Det eneste der var med, var lidt om ”de dumsmarte bemærkninger” og at talen ikke var klipset sammen.
Mikker vil give 4/6 stjerner.
Forestillingen ”Margrethe” spiller i Det Kongelige Teater gammel scene frem til d. 13. august 2023, derefter tager forestillingen videre til Odense, hvor den spiller i Odeon fra d. 17. til d. 26. august og slutter af i Musikhuset i Aarhus, hvor der spilles fra d. 29. august – 10. september 2023
Læs evt. mere om forestillingen på musicals.dk
Foto: Tina Magling
Tina Magling
Anmelder
