Vi er på vej til Frederiksberg og Falkonersalen for at se den stort opslåede musical Strictly Ballroom.
Vi er nok nogle af de eneste, der ikke kender til filmen af samme navn, så på en eller anden måde er det befriende ikke at være forudindtaget.
Vi glæder os i hvert fald til at opleve nogle af Danmarks bedste musicalperformere samlet på scenen.
Ankommet til Falkoner bliver vi mødt af skøn diskomusik, leveret af 2 unge mænd, der virkelig vil give os en super start på aftenens musical, samt et display med 3 festlige dragter. Vi er virkelig kommet i den rette stemning – og er så klar til en aften i musikkens og dansens tegn.
Selve handlingen
Musicalen er inspireret af Baz Luhrmanns film fra 1992 om de forbudte trin.
Scott Hastings har danset siden han var seks år gammel. Hans mor Shirley underviser i ballroom dans, og hans far Doug klarer vedligeholdelsesopgaver i dansestudiet.
Scott kæmper for at få sin egen personlige dansestil implementeret for at vinde Pan-Pacific Grand Prix Dancing Championship, men den accepteres ikke af det australske danseforbunds leder, Barry Fife.
Scott og hans dansepartner Liz Holt tabte tidligere konkurrencen, da Scott dansede sine egne trin. Derfor forlader Liz ham for at slå sig sammen med Ken, hvis partner Pam har brækket begge ben i en bilulykke. Der er kun 3 uger til mesterskabet – hvad skal Scott dog gøre?
Scott møder Fran, en “begynder”-danser i studiet, hvor hun danser med en kvinde. Fran vil gerne danse med Scott på hans måde, men han er noget tilbageholdende. Til sidst indvilliger han i at øve med hende, da han bliver fascineret af hendes vilje til at danse “på sin egen måde”.
Scott følger Fran hjem efter en dansetime, og der møder de Frans spanske far Rico. Han opdager Fran og Scotts spirende følelser for hinanden, og for at formilde Rico, foreslår Scott at danse en pasodoble. Det er bare ikke en ”rigtig” pasodoble” i Ricos øjne, så Rico og Frans bedstemor demonstrerer den rigtige Pasodoble og tilbyder at undervise parret.
Lige som det kører på bedste måde, møder Scott og Fran modstand.
Hvad mon der ellers kommer til at ske i forestillingen. Vil Scott danse med Fran eller går han tilbage til sin tidligere makker Liz – ja, det må man se i forestillingen.
Musikken
Det var et festfyrværkeri af hits, som vi blev præsenteret for. Det ene hit afløste det andet, og det var ganske umuligt at sidde stille og ikke nynne med.
Jeg vil med det samme komme med en undskyldning til det søde par, som vi sad ved siden af. De accepterede meget overbærende mine udbrud, min vilde jubel og min manglende evne til at sidde stille i sædet.
Kostumerne
Det siger sig selv, at til en musical med hovedemnet ballroom dance, så er kostumerne noget udover det sædvanlige – og det var ingen undtagelse i Strictly Ballroom. De var så smukke, de understøttede handlingen på bedste måde, og vi kunne ikke undlade at udbryde ”WOW” flere gange i løbet af forestillingen, når den ene smukke kreation kom på scenen efter den anden.
Hvad synes vi?
Vi blev bjergtaget fra start til slut. Det vi blev vidne til, er ganske enkelt umuligt at gengive i ord. Det var festligt og det var fornøjeligt. Det var ganske enkelt i en klasse for sig.
Musicalen hang virkelig godt sammen, og castet havde publikum i deres hule hånd fra første sekundet.
De forskellige musikalske numre var flettet godt ind i en historie, der på intet tidspunkt blev kedeligt.
Vi grinte, vi klappede, og vi havde en fest.
Det er klart, at Silas Holst var førende på scenen, vi havde en fornemmelse af, at han virkelig ville give os publikum en unik oplevelse, men derudover blev vi meget imponeret af Niels Olsen og Niels Ellegaard. Vi havde ikke i vores vildeste fantasi troet, at de kunne være et aktiv i en musical. Vores negative tanker blev i den grad gjort til skamme. De kom, de styrede og for søren da, hvor de også sang godt.
Cristopher Rørmose som vennen Wayne, Lasse Dyg som Terry, Sicilia Gadborg Høegh som Fran, Patrick Terndrup som Ken og Peter Oliver Hansen som Barry Fife var alle nogle vi må fremhæve hver på deres måde.
Vi kunne ganske enkelt ikke lade være med at leve os ind i handlingen, og vi nød dette festfyrværkeri af sanseindtryk..
Det var lige før, at selv jeg fik lyst til at gå til dans, men da jeg er udstyret med to venstrefødder og en rytmisk sans som en regnorm, tror jeg, at det er bedst for alle, at jeg bare nyder dansen og musikken, hvis jeg ikke skal skade andre.
Vi kan ikke give mindre end 6/6 stjerner for en musical, der var så gennemført, så utrolig fangende og bare skøn.
Tak til hele det kreative hold, Joy-Maria Frederiksen som instruktør, Joakim Pedersen som kapelmester, Steffen Aarfing som scenograf, Astrid Lynge Ottosen som kostumedesigner (du kommer nok til at koste mig dyrt, da min datter Diana allerede har udset sig flere kjoler til sin ”must have” liste) og Jonas Jørgensen og Ulrik Gad som lyd- og lysdesignere. Silas Holst har udover at spille hovedrollen også stået for koreografien – et multitalent uden lige.
Det har været meldt ud, at det er Silas Holsts sidste store musical som professionel danser. Den sidste musical, hvor han virkelig viser sit store dansetalent, men heldigvis ikke den sidste musical, hvori vi ser Silas Holst. Tak for det.
Strictly Ballroom spiller i Falkonersalen frem til d. 29. marts, hvorefter den drager videre til Vejle Musikteater. Her spiller musicalen fra d. 2. april frem til d. 13. april.
Det hele slutter af i Musikteatret i Holstebro fra d. 23. april – 4. maj 2025.
Billetter kan købes via oneandonlymusicals.dk
Billeder i anmeldelsen: Miklos Szabo og Ida Buss.
Tina Magling
Anmelder
