Anmeldelse af Teaterkælderen d. 18. september 2021



Forud for vores besøg i Det Ny Teater, hvor vi skulle se ”Spillemand på en tagryg” for 2. gang, bestilte vi pladser i Teaterkælderen. Vi har tidligere spist i dette helt unikke sted, og har altid været rigtigt godt tilfredse med både mad og service.

Vi havde bestilt bord til kl. 17, ganske enkelt fordi vi gerne ville have ro til at nyde omgivelserne og maden. Faktisk var vi slet ikke de eneste, der havde fået denne ide, så da vi kom, stod vi faktisk i kø for at få anvist bord.

Da vi fik anvist bordet og blev præsenteret for vores tjener, bestilte vi med det samme ”Spillemand på en tagryg-menuen”. Da en i familien har diabetes, havde jeg i forvejen sendt en mail til restauranten, med spørgsmålet om det var muligt, at få noget andet til dessert end kage eller evt. en kage uden sukker.
Jeg hørte aldrig fra restauranten, men det var tydeligt, at de havde noteret min henvendelse, da vores tjener spurgte om vi ville have en ostetallerken i stedet for. Det ville vi gerne og så blev drikkevarer bestilt.

Menuen stod på
Forretten: Rimmet laks med Chrin. Syltet rødbede, peberod, Rødbede Crudite, solbær, røget mandel, rygeoscreme, syltet rødløg, rødskovsyre og rugbrødscrumble.

Og lad mig sige det med det samme. Vi var vilde med forretten. Jeg havde dog et mindre træ af rødskovsyre, som lige skulle plukkes først – men så sendte jeg da også grene ud igen sammen med en næsten tom tallerken. Jeg havde heller ikke røget mandel på min tallerken, men forretten var bestemt helt fantastisk – selvom der var lidt uligheder med de andres tallerkner ved bordet.

Hovedretten bestod af: Cholent af tykkam, gulerod, champignon, kikærter, abrikos, persille, syltet citron, yoghurt, skysauce og kartofler.
Igen var min tallerken lidt anderledes end min mands og datters. Mit kød var større end de andres med det resultat, at det trevlede. Det var ganske enkelt uspiseligt, og jeg formåede end ikke at skære igennem de mange trevler. Resten af tallerken var fin, selvom jeg også havde besvær med at finde skysaucen, så kartoflerne blev dyppet i yoghurten….

Desserten var: Lekach med appelsin og mandel, vanilie is, havre crumble, kondenseret mælk og syltet appelsinskal.
Her var det første gang helt ens dessert vi fik – dog med undtagelsen af den ene af os, der fik ostetallerkenen. Isen var fantastisk, men den lille kage i bunden var som også der stod i menuen ret sød. Det var ganske enkelt for sødt for mig.

Da vi skulle betale var det dog et irritations moment, at vi skulle betale kr. 25,00 ekstra for den lille ostetallerken. Vi havde ikke fået oplyst dette ved bestillingen – og da vi gik ud fra, at det var som erstatning for desserten, var vi faktisk ret irriterede over dette. Vi betalte nemlig fuld pris for ”Spillemand på en tagryg” menuen men fik ikke desserten til en af os grundet føromtalte diabetes, men så burde vi ikke betale yderligere for en erstatnings dessert.

Selve lokalerne under Det Ny Teater var helt utrolige. Der var en helt unik stemning – og de unge tjenere gik rundt og sang mellem serveringerne. Vi sad og blev så stolte af ”vores” tjener, for vi synes altså, at hun var den bedste. Vi gav også rigeligt med drikkepenge – ikke pga. maden men pga underholdningen, som var i topklasse.
Det var også lidt specielt at besøge toilettet. Der sad en ”mand” bag gitter og da man nærmede ham blev lyset lyset og ….
Væggene er udsmykket med gamle teaterplakater og fotos, og det giver altså bare den helt rigtige stemning.
Vi er vilde med lokalerne – denne gang havde vi bare ikke den bedste madoplevelse – og med det lille irritationsmoment med ekstra betaling for en dessert, vil vi give Teaterkælderen

5/6 stjerner – og den ene stjerne tilfalder bestemt de syngende tjenere.

Teaterkælderen har skrevet en lille forklaring til de forskellige retter vi fik, som relaterer til den forestilling vi skulle se. De skriver:

Chrein er en Jødisk relish so, stammer fra Rusland. Mange jødiske retter er navngivet på Jiddisch, det blandingssproget som tales af de ashkenaziske jøder i Rusland og Østeuropa. De store udvandringer herfra fra 1880 og frem har givet køkkenpraksis fra disse egne en vis dominans blandt jøder i vesten og resten af verden.

Cholent er en langsomt simrende gryderet, der koges fredag og serveres lørdag middag efter formiddagsgudtjenesten. En cholent tilberedes i enhver ashkenasisk jødisk familie. Hemmeligheden ved denne ret er den lange tilberedningstid ved lav temperatur og brug af uregelmæssige kødstykker med masser af smag og kraft.

Lakach er en honning sødet kage lavet af jøder i hele verdenen, kendt på hebraisk som Ugat dvash-honningkage. Lekach er en af de symbolsk betydelige fødevarer og bliver spist af mange jøder i håb om at sikre ”et sødt liv”.

Anmelder Tina Magling

Magling.dk