Eventyrteatret har i mange år glædet både børn, unge og voksne med deres meget professionelle tilgang til scenekunsten. Forventningerne til dette års store efterårs-musical ”Alice i Eventyrland” er høje, også fordi vi tidligere har oplevet den ene storslåede musicaloplevelse efter den anden. Kostumer, sang og en velskrevet historie har igennem mange år været kendetegnende for Eventyrteatret og deres professionelle tilgang til både formidling, men også arbejdet med de unge skuespillere.
Vi er tilbage i Tivoli, som står for os som noget af det ypperste. Vi elsker bare Tivoli og vi elsker bare at gå rundt of nyde de mange sanselige indtryk. ”Desværre” har Tivoli i år valgt at have åbent for publikum en uge før end tidligere, så vi får ikke oplevet Den Eventyrlige Parade, når vi går igennem Tivolis magiske porte. Desuden er det også regnvejr på premieredagen, så Den Eventyrlige Parade står af gode grunde heller ikke foran Glassalen.
Selve forestillingen
Vi har fundet vores pladser, og når vi kigger rundt fornemmer vi klart denne forventningsfulde mumlen – mon det bliver lige så godt som tidligere? Vil vi kunne fornemme magien og den særlige Eventyrteater vibe? – og vil de unge skuespillere på scenen virkelig turde at komme helt frem til scenekanten, så vi publikum kan mærke dem? Vi glæder os i hvert fald. Lyset dæmpes og den imponerende lysekrone hæves og forestillingen starter.
Eventyrteatret starter med en helt fantastisk sang, hvor hele Glassalen klapper i takt til de unges energifyldte performance – Eventyrteatret er tilbage – det skal nok blive godt.
Vi møder en gruppe venner, der har været i Glassalen for at se Eventyrteatrets ”Alice i Eventyrland”. Den ene af pigerne Al skal desværre hjem, mens de andre har masser af tid til at prøve Tivolis mange forlystelser.
Hjemme hos Al oplever vi hendes familie, der består af hendes mor, bonusfar Jørgen samt to søstre. Al skal lave en skoleopgave til dagen efter, en skoleopgave som falder hende ret svært at skrive.
Dagen efter møder vi en skoleklasse med en skolelærer Fru Rødbjerg, der bestemt ikke er af den pædagogiske slags. Hun håner Al for sin fantasi, men til sidst får Al nok og svarer igen.
Skoleklassen skal på skovtur, men her bliver Al væk, og da hun møder en kanin, der virkelig har travlt, følger hun den – og så skal jeg love for, at der sker ting og sager.
Som man jo kan tænke, kommer Al til Eventyrland, hvor der regerer en temmelig barsk Dronning, men Dronningen har en søster som kaldes Den hvide Dronning”, men hun er desværre er blevet taget til fange i Ensomhedens Tårn.
Så skal Al jo sammen med sine nye venner, som hun har mødt i den fortryllede skov, så udtænke en plan for at redde Den Hvide Dronning, og det kommer der en masse forunderlige og finurlige ting ud af. Alt sammen krydret med nogle helt fantastiske sange.
Og jeg der troede, at Al var en forkortelse af Alice – som i titlen på forestillingen, men ja, jeg tog så meget fejl, men hvem var så Alice? Det må man i Eventyrteatret for at finde ud af – det var i hvert fald overraskende for mig.
Hvad synes vi så?
Det sker sjældent, men denne gang manglede jeg faktisk ord. Ord der kan beskrive, hvilke følelser jeg sad tilbage med, og hvilke indtryk jeg havde fået – for ikke kun blev vi tryllebundet af en helt fantastisk god historie – moderniseret som kun Eventyrteatret mestrer så ypperligt, men vi fik en oplevelse udover det sædvanlige. Ikke en eneste af de unge skuespillere havde problemer med rollerne, ikke en eneste gav os indtrykket af, at de ”bare” var børn og unge, der til hverdag går i skole – samtlige på scenen gjorde det så godt, at vi blev suget ind i historien. De var troværdige, de var mesterlige i deres roller og de VAR Alice i Eventyrland.
I år blev hele Glassalen brugt til historien, hvilket gav så meget mere liv til forestillingen. Som min mand sagde, det er jo totalteater når det er bedst.
Jeg troede for et par år siden, at nu måtte Eventyrteatret da løbe tør for talenter, men jeg tog fejl. Mange af de tidligere Eventyrbørn er heldigvis gået scenevejen – tak for det, og tak for at der kommer nye talenter til.
Vi har oplevet skuespillere i det professionelle musicals og teaterstykker, hvor vi ikke følte, at de gav sig i rollerne, ikke kom ud over scenekanten og slet ikke formidlede, så vi blev fanget af historien. Her er det lige modsat. Alle uden undtagelse ville formidlingen, alle spillede, så de kom ud over scenekanten så selv os, der sad længere tilbage i salen kunne føle rollerne.
Eventyrteatret kan altså noget helt magisk. Vi kom, vi så og de sejrede. Tak for en overdådig oplevelse, som vi sent vil glemme.
Programmet
Vi køber altid programmet, når vi ser en forestilling, ofte er det blot en kort gennemgang af historien og de medvirkende, men Eventyrteatrets program er bare lidt mere. Her er der selvfølgelig udover en omtale af forestillingen, liste over de medvirkende, men også bl.a. en artikel om Silas Holst, og om Magnus Haugaard, der er tidligere eventyrbarn og som har modtaget årets Eventyrpris 2025. Der er også QR koder, hvor man kan få en masse baggrundshistorier både om forestillingen, men også om meget andet.
6/6 stjerner – alt var perfekt, samtlige skuespillere brillerede i deres roller, og vi var underholdt fra start til slut. Historien hang godt samme, og der var et godt flow igennem hele forestillingen.
Jeg hverken kan eller vil fremhæve nogle af de unge skuespillere, for jeg kan simpelthen ikke – samtlige var helt unikke i deres roller. Alle medvirkende til at gøre forestillingen hel.
I år har Silas Holst, der rent faktisk selv er tidligere Eventyrbarn både været manuskriptforfatter, koreograf og instruktør – har den mand flere timer i døgnet end os andre? Men han gjorde det virkelig godt. Vi herhjemme håber, at han vil fortsætte med arbejdet i Eventyrteatret, for han er ”Mr. Musical” og har en masse erfaring, som kan gives videre til de unge talenter i Eventyrteatret.
Tak for oplevelsen – som min datter Diana sagde ”Det var WOW, det var gåsehud, og det var imponerende”. Hun fortsætter ”Jeg havde godt nok svært ved ikke at hoppe op på scenen og danse med”.
Eventyrteatret er magisk, det er fornøjeligt og det er bare ja eventyrligt.
Billeder fra forestillingen: Thomas Hergaard
Billeder fra Glassalen: Jørgen Mortensen
Læs more om forestillingen, spilleperioder og billetkøb på www.eventyrteatret.dk
Tina Magling
Anmelder
