Så blev det endeligt premieredagen for musicalen ”Jeg tror det kaldes kærlighed: The musical”, og vi var inviteret ind for at anmelde musicalen. Det er for os en helt ny oplevelse, da vi ikke tidligere har set nogle af Musicalteatrets forestillinger. Men da vi også er store grand prix fans, og selvfølgelig har fulgt med i MGP – børnenes melodi grand prix, så vi frem til denne oplevelse.
Inden dørene åbnede, talte vi med et ægtepar, der sad ved samme bord som os. De fortalte, at de havde set Musicalteatrets forestillinger de sidste 3 år, og de sad parat når billetterne blev sat til salg. Vi spurgte lidt forsigtigt, om de var familie til nogle på scenen, men det benægtede de – de var bare godt gammeldags imponeret over de unge på scenen.
Vi kiggede på hinanden og nikkede. Dette skulle nok blive helt godt.
Musicalteatret skriver om handlingen:
En gruppe tidligere gymnasiekammerater, der for længst har mistet kontakten med hinanden bliver inviteret til en genforeningsfest. På grund af en traumatisk og livsændrende episode, der fandt sted til klassens dimissionsfest, er det ikke ligefrem en nem beslutning at vende tilbage for at se sine gamle venner (og fjender) i øjnene, og der er derfor lagt op til en rutschetur gennem minder, afbrudte forbindelser, indestængte kærlighedsintriger og uforløste stridigheder. Det bliver i hvert fald en reunionfest, som ingen af dem kommer til at glemme, og som forhåbentlig vil sætte gang i nogle forandringer hos nogle af dem, der muligvis har siddet fast i fortiden lidt for længe.
Hvad synes vi?
Jeg kan sige så meget, at vi ikke havde forventet at blive blæst bagover fra første sekund. Vi var vidner til en talentmasse, der både ville og kunne, og med en skøn tilgang af humor gennem forestillingen.
Vi var blevet briefet om, at der var nogle af musicalperformerne som var helt nye på scenen, og jeg tog mig selv i at tænke, at vi ville kunne spotte disse i gruppen, men det var mig ganske umuligt at finde de mere uøvede. Alle på scenen var lysende stjerner, der gav plads til hinanden. Ikke en eneste faldt ud af deres rolle.
De forstod at komme helt ud over scenekanten, noget vi enkelte gange har manglet fra de mere professionelle skuespillere.
De unge havde et eminent godt samspil, og jeg troede faktisk på, at de var en gymnasieklasse til en reunion, så godt agerede de på scenen.
Det var genialt på et niveau, som sjældent er set i Danmark.
Flere gange i løbet af forestillingen så min datter Diana og jeg på hinanden og udbrød ”WOW”, og det var flere momenter, hvor vi begge fik gåsehud. Ikke kun af stemningen på scenen, men også pga. musicalperformernes evne til at videreformidle sangene med både følelser og sjæl.
Sangene
Sangene i forestillingen var alle fra børnenes melodi grand prix – MGP, og de var virkelig godt inkorporeret i selve handlingen. Jeg må ærligt sige, at da sangen Kick Flipper blev fremført, væltede salen. Fra dét øjeblik var alle publikummer klar til fest, og sådan fortsatte det gennem hele musicalen. Den ene kendte og elskede MGP-sang fulgte den anden, og salen hujede, klappede, piftede og sang med. Der var virkelig en fest på tilskuerrækkerne, en fest som jeg sjældent før har oplevet. Men det er jo, hvad melodi grand prix og MGP kan – nemlig at forene publikum og give de vildeste oplevelser – og denne musical er virkelig en vild oplevelse.
LED
Vi var virkelig imponeret over brugen af LED scenografi på scenen. Vi var ikke et øjeblik i tvivl om, når der på scenen blev skiftet fra nutid til datid og tilbage – det fungerede bare, så vi kunne nyde forestillingen og ikke tænke på, hvor vi var henne i enten tidsangivelse eller handling. Vi vidste det. LED understøttede forestillingen på bedst tænkelig måde, og vi var virkelig imponeret over, hvor klokkeklart der blev skiftet fra den ene scene til den anden. Det fungerede så flot, og jeg må ærligt indrømme, at jeg aldrig tidligere har oplevet en sceneteknik fungere så godt.
Refleksion
På vej hjem udbrød min datter Diana. ”Hvor er det ærgerligt, at der er så langt, for den musical vil jeg rigtigt gerne se igen” – og jeg var enig. Dette var ikke kun godt, det var bragende imponerende og virkelig et gensyn værd. Så derfor kommer der her en opfordring om at tage på turné, for burde resten af Danmark ikke også se denne flot gennemarbejdede musical, performet af de vildeste talenter?
Vi blev i hvert fald fans i de 2 timer og 45 minutter som forestillingen varede, og vi vil som det ægtepar vi talte med før forestillingen sidde klar, når der udbydes billetter.
Jeg har tidligere i anden anmeldelse skrevet, at jeg er helt rolig på musicalgenrens vegne i Danmark, for vi har så mange talenter, der virkelig kan og tør, og denne forestilling giver mig heldigvis troen på, at vi i Danmark har en kæmpe lysende talentskare, der mestrer denne genre til perfektion.
Vi kørte hjem med hovederne fylde af de skønneste MGP sange og et smil på læberne.
Tak til Musicalteatret for at berige os. Denne aften i april blev vi fans.
Vi kan kun give 6/6 stjerner til en musical, der er seværdig på så mange plan.
Hvordan anmelder man genialitet?
Hvordan anmelder man talent?
Hvordan anmelder man en helstøbt forestilling?
Vi har gjort et forsøg, men det er virkelig en forestilling, man absolut skal se, for i denne henseende er ord fattige.
Læs mere om musicalteatret på www.musicalteatret.dk, hvor der også er informationer om spilletider og billetkøb.
Foto i anmeldelsen: Ole Overgaard
Tina Magling
Anmelder
