Anmeldelse Skønheden og Udyret i Det Kongelige Teater

Så kom dagen endelig, da vi skulle til København for at se musicalen ”Skønheden og Udyret”. Det er jo en kendt Disney historie og film der endvidere været indspillet i flere forskellige versioner. Det skal blive spændende, hvad vi synes. Det er dog et yderst professionelt cast som Lion Musicals præsenterer med denne forestilling, så om ikke andet, så er forventningerne til skuespil præstationerne store.

Musicalen ”Skønheden og Udyret” bliver her i starten af perioden spillet på Det Kongelige Teater – gammel scene. Vi elsker bare dette historiske hus, hvor vi føler os henslængt til en tid med store rober og mænd med høje hatte – det var der dog ikke nogen af i dag og med København klædt i 30 gr. varme, var det bestemt ikke garderoben, der blev overfyldt.

Vi havde som altid (når det er muligt) plads på 1. række, og glædede os faktisk rigtigt meget til at opleve et cast udover det sædvanlige. Tidligere har vi oplevet flere fra ensemblet i store hovedroller, så forventningen til denne forestilling var virkelig stor. Ville de ekstremt dygtige musicalperformere give plads på scenen til de større roller? Vil en understudy kunne brage igennem så vi publikummer ikke savner den oprindelige performer? Og vil vi kunne følge handlingen fra den oprindelige historie? Det skal blive spændende at opleve.

Selve handlingen
Lyset dæmpes, og fortællingen starter med at det store grafiske display ændres i takt med fortællingen – en meget flot start..
Så hejses det smukke display op og så starter forestillingen.

Vi er på en markedsplads og møder byens borgere – og Belle.
Belle er en ung pige, der elsker at læse. Hun har læst alt, hvad byens boghandler har af bøger på sin lille vogn – flere gange.
Hun elsker også sin far, der er opfinder, med det, at han er opfinder gør hende til lidt underlig i beboerne i landsbyens øjne. De er virkelig ikke søde ved hende, men den pænt selvoptagne Gaston synes at hun er smuk, så hende vil han gerne giftes med. Han har dog ikke de store følelser for andre end sig selv, men det er også ganske rigeligt.
Byens unge piger er vilde med Gaston, der nyder at vise sig selv frem for dem, men det er Belle, som han vil giftes med. Pyt være med, at hun ikke vil have ham – det er ellers en tanke, der forekommer ham lidt fjern, for hvem vil dog ikke have ham?

Byens borgere har ikke så meget tilovers for Belles far. Han vil som opfinder deltage i en konkurrence, som han håber på at vinde. Gør han det, vil han og Belle flytte.
Under en køretur med sin opfindelse farer Belles far vild i skoven og bliver næsten angrebet af ulve. Han kommer hen til et slot, hvor han først bliver vartet op af de mærkeligste skabninger: Et ur, en lysestage, en tekande og en lille kop – alle er forheksede tjenestefolk. Og så kommer udyret. En fælt udseende skabning, der smider Belles far i fangekælderen.
Og så fortsætter historien – og den følger så fint den oprindelige historie.

Selvfølgelig ender det hele som det skal – eller gør det? Forelsker Belles sig i udyret, så det bliver menneske igen? Det må man selv se i ”Skønheden og Udyret”.

Hvad synes vi så?
Vi fandt at handlingen specielt i først akt var lidt tynd, det var som om, der manglede lidt ”Disney magi” og et par steder undrede handlingen os egentligt, men anden akt var der mere en helstøbt fortælling.
Musicalen følger den kendte handling fint, både bogen om ”Skønheden og Udyret” samt Disney filmen er genkendelig i forestillingen, men det er som om, at der mangler ”et eller andet”, det er dog lidt svært at pege en bestemt ting ud, men vi var bestemt underholdt.
Alle i castet gjorde det helt utroligt godt – de spillede, sang og agerede fantastisk , men som før skrevet var det også et cast, som var noget udover det sædvanlige.
Dog vil jeg fremhæve Johanne Milland som Belle, Cristopher Rørmose som Gaston, Carsten Svendsen som Lumiere og Nikoline Siff Møller som Mrs. Potts.

Vi nød forestillingen, og vil klart anbefale ”Skønheden og Udyret” til alle, der elsker en god historie og nyder fremragende skuespilpræstationer.
Vi kvitterer med 5/6 stjerner til en musical, der var lidt tynd i første akt, men som kommer stærkt tilbage i anden.

Moralen i forestillingen er: Det er ikke udseende, som det kommer an på, men det er det indre der tæller. Noget som alle faktisk burde tænke på hver eneste dag.

Efter at “Skønheden og Udyret” har spillet i København, tager musicalen på tour til forskellige byer i Danmark . Se tourplan, info om billetter mv. på lionmusicals.dk

Foto: Morten Rygaard/Lion Musicals

Tina Magling
Anmelder

Don`t copy text!