Når nu vi alligevel besøgte Thyborøn, havde vi fået anbefalet at besøge Sneglehuset, det skulle være et helt spektakulært hus uden lige – og det må jeg sige, at det var det også.
Vi ankom til Sneglehuset en ret blæsende, våd og råkold dag i oktober, med det var faktisk svært ikke at blive forbløffet over det skue, der mødte os.
Faktisk er huset ret svært at beskrive, derfor lader jeg billederne tale for sig selv – for huset var udelukkende udsmykket med skaller fra havet i mange farver.
Indenfor var det som at træde ind i en tidslomme. Vi blev med det samme hyldet ind i en atmosfære af hygge og det at føle os velkommen.
Vi kom ind i en lille butik, der simpelthen havde alt, hvad ens hjerte kunne begære udi skaller, konkylier og muslinger fra havet fra ind- og udland.
Vi mødte et par medarbejdere, der var utroligt søde og informative, faktisk så meget, at vi bare nød at høre dem fortælle om huset og dets tilblivelse.
Vi betalte sølle 25 kr. for at se et lille museum (Mandalay), som vi fik oplyst havde været parrets stue.
Det var rigtigt sjovt at se de mange forskellige konkylier, skaller og muslinger i de forskellige montrer, og de flotte mosaikker på væggene også lavet af diverse skaller mv.
I nogle af montrerne lå penge, og vi undrede os meget over dette. Den utroligt informative medarbejder fortalte os, at de ganske enkelt ikke vidste, hvordan eller hvorfor pengene var kommet ind, men de lod dem være som et hyggeligt minde.
Da vi var færdige med at beundre – og jeg mener virkelig beundre de mange forskellige strandskaller, konkylier mv. vi så, blev vi til tilbudt at se filmen om tilblivelsen af huset – dette foregik i parrets tidligere soveværelse (det var nu en sjov tanke). Filmen blev vist med dansk og tysk tale, og det var virkelig interessant.
Historien er:
Alfred Chr. Pedersen, der var fisker, havde en gård i en lille by udenfor Thyborøn. Da Cheminova kom til egnen i slutningen af 1940erne flyttede Alfred, men hans hustru Paula var ikke specielt vild med at flytte, så Alfred lovede hende et hus, som ingen andre havde magen til og det var så starten til Sneglehuset. Alfred Chr. Pedersen startede med at bygge og dekorere huset med tusindvis af skaller og muslinger i 1949 men der gik 25 år før det stod færdigt.
Vi fandt alle, at det var en utrolig sød historie, og vi følte, at vi fik en mere personlig tilgang til huset.
Som altid når vi besøger spændende steder, så blev der handlet godt ind i butikken. Vi nyder simpelthen at have minder fra de steder vi besøger.
Jeg spurgte, hvem der stod bag huset, og fik oplyst at det har været kommunen, men nu stod det overfor at skulle overdrages til en bestyrelse/fond, hvilket faktisk gjorde mig glad. Det er langt lettere at søge diverse fonde og legater til bevarelse af dette spændende og unikke sted, hvis det ikke er underlagt kommunen.
Når huset står hvor det gør, så kan naturens kræfter ødelægge meget, så vi var glade for, at der var tanker for at fremtidssikre huset – det var jo helt unikt.
Vi kan ikke give stjerner for denne oplevelse, men sige, at Sneglehuset bestemt er et besøg værd, og ikke andet for at se noget, der helt sikkert ikke findes lige, og for at få en historie om en mand med en mission.
På Sneglehusets hjemmeside kan du finde mere omkring historien, åbningstider, priser mv. https://www.sneglehuset.dk/
Tina Magling
Anmelder
