
En dejlig solrig Pinselørdag går turen ud på Dyrehavsbakken, hvor dagsprogrammet står på Cirkusrevy for 15. gang. Denne gang på scenen står de mere erfarende skuespiller som Bodil Jørgensen, Niels Olsen og Mads Knarreborg, samt de 2 debutanter Johanne Louise Schmidt og Lars Mikkelsen.
Selve stemningen på Bakken har jeg altid synes har været hyggelig, med den glade summen fra de glade mennesker, samt alle de dufte og indtryk man får derude. Køen til at komme ind og se Cirkusrevyen er milelang, så det er tydeligt at se den er populær, og folk glæder sig til at komme ind og se dette års hold.
Forstillingen:
Som altid starter revyen med et storslået velkomstnummer med sang og dans, men denne gang bliver de afbrudt af Lars Mikkelsen, som kommer ind og taler ligesom vi kender det fra div. Tv-udsendelser. Dette virker godt og Lars fik det største bifald. Selve scenografien og kostumerne er i år rigtigt flotte, og et sted jeg synes man kan se de er fulgt med tiden. Også de 2 pause dansenumre der er lagt ind i løbet af eftermiddagens forestilling, er der sket noget, hvor 2 af danserne også synger. Dette giver nummeret lidt ekstra. Ville dog ønske, at det var noget genkendelig i disse numre. Der er ikke rigtigt de store overraskelser i årets revy, de samme relevante satiriske numre som man vil forvente af Cirkusrevyen, meget med klima, landbrug, og kærlige drillerier af både politikere, og skandaler sket i det foregående år. De får dog blandet den faldende fiskebestanden ind i noget genkendelig og præsenterer os for Gunnar og Minna, som vi kender fra de gode gamle “det ikke så ringe endda.” reklamer. Er man er til den klassiske danske revy, så er Cirkusrevyen en hel sikker vinder, trods der ikke er de helt store numre, hvor man klasker sig på låret af grin, og et par af dem er lidt langtrukkende.
Slutningen af revyen er som altid et fælles danse og sang nummer, men alligevel var dette nummer anderledes i forhold til de andre år, da skuespillernes tøj ikke er de store flotte kjoler/jakkesæt som det plejer, men flotte kostumer i stedte for. Jeg vil gerne fremhæve de 2 debutanter Johanne Louise Schmidt og Lars Mikkelsen, som gør det virkelig godt, Johanne har en smuk stemme, og selvom jeg var lidt skeptisk da jeg hørte at Lars Mikkelsen skulle være med i år, så klarede han det super godt, og var super nærværende og havde god øjenkontakt med publikum, selv da en af hans numre bliver afbrudt pga. tekniske udfordringer kommer han ikke ud af fatning og forsætter smilende efter den uventet pause.
Alt i alt var jeg godt underholdt, men savnede nogle numre jeg virkelig kunne grine af, så 4/6 stjerne vil jeg give dette årets Cirkusrevy.
Læs evt. mere om forestillingen og de medvirkende på https://cirkusrevyen.dk/saeson-2026/fakta-cirkusrevyen-2026
Anmeldelse af Diana Kalmar.
Fotos: Miklos Szabo / Cirkusrevyen






